Formand Lars Heiselberg Vang Jensen
Mobil: 40 15 35 94

OM GROWING TREES NETWORK

Growing Trees Network I/S og sidenhen Growing Trees Network Foundation S/I er startet af os, Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen.

I 2012 fik Lars en vision om, at han ville være med til at plante 1 mio. træer på max 3 år og beskytte vores rene drikkevand! Den tanke kom han til at sige højt og siden har vi samarbejdet for at få det til at ske.

Nye Folkeskove er ikke bare godt for klimaet. Plantet over grundvandsmagasiner er de med til at sikre vores rene drikkevand, flere levesteder til vores planter og dyreliv og ikke mindst nye områder til danskernes friluftsliv.

Værdierne bag koncept Folkeskov er, at alle kan bidrage, alle kan være med til at gøre en forskel og alle kan have en god oplevelse. Det handler om at vi sammen skaber mest mulig værdi for mennesker, dyr og natur.

CEO Kim Nielsen
Mobil: 31 13 01 03

Vi har i alt plantet

3.550.015

træer

Heraf

161.592

træer i Ghana, Kenya, Uganda, Bolivia og Ecuador

Model for plantning af Folkeskov på off. jord

Pris pr. træ: kr. 19,00 inkl. moms.
Kommunens / Naturstyrelsens andel: kr. 15,20 inkl. moms.
Donerede træer indbetales på bankkonto i Middelfart Sparekasse.
Tilskuddet fra Growing Trees Network, finansierer via donationerne:
  • Klargøring af jord og tilplantning af skovområde (ca. 4.000 træer pr. hektar)
  • Eventuel hegning
  • 2 års etableringspleje, med garanti for at træer der ikke overlever de 2 første leveår, erstattes af nye.
Efter anlæggelse pålægges Folkeskovene fredskovspligt, der fremtidssikrer disse i henhold til Skovloven. Kommunen / Naturstyrelsen står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift.
Skulle der, af hensyn til udviklingen af Danmarks Infrastruktur, ske det, at et areal Folkeskov fældes, er kommuner og stat forpligtet til at plante erstatningsskov andetsteds.

Selvejende institution

Growing Trees Network er en selvejende institution, hvis overordnede formål er følgende:

Rejsning af nye folkeskove på kommunal, statslig eller kirke jord i Danmark og udlandet til sikring af grundvandsressourcer, klimasikring og CO2 reduktion, herunder også:

  • Rejsning af folkeskove på jord ejet af virksomheder, organisationer og private med offentlig adgang, og hvor den fremtidige vedligeholdelse er sikret igennem aftale med kommune eller stat.
  • Rejsning af nye skove på kommunal eller statslig jord til forgrønning af Danmark, klimasikring og CO2 reduktion.
  • At yde finansiel støtte til kommunernes og statens jordopkøb i områder med særlige drikkevandsinteresser for hurtigere etablering af beskyttende folkeskov.
  • Rejsning af skov uden for Danmark, primært i tropiske og subtropiske lande - enten via egne skovrejsningsprojekter eller i samarbejde med andre skovrejsnings organisationer / NGO’er.

Download brochurer mm.

Vores Folkeskovsbrochure er under opdatering og vil være tilgængelig hurtigst muligt.


Medlem af indsamlingsorganisationernes brancheorganisation

Download årsregnskab for 2022

Hent årsrapport 2022 for Growing Trees Network Foundation S/I

Hent årsrapport 2022 for Growing Trees Network Global ApS

Skats godkendelse efter LL §8 A

Se Skats godkendelse af Growing Trees Network Foundation S/I efter LL §8 A:

Se tilladelse fra Indsamlingsnævnet for Growing Trees Network Global ApS:

ADVISORY BOARD

Palle Madsen

Indehaver af InnovaSilva, Ph.D. og tidligere professor MSO, Skovskolen, Københavns Universitet.

Palle kan kontaktes vedrørende klima- og skovfaglige spørgsmål på mobil: 24340209, eller på mail palle@innovasilva.com.

Min passion er at bringe gode nyheder om skove, skovdyrkning og landområder som tidligere er blevet skovet.

Når vi kender træernes funktion og dynamik, så må vi bare indse, at ud over at være verdens smukkeste produktionsenhed, så er skoven - og især skovens vækst - bare det stærkeste våben vi har mod klimaændringer.

Vi skal længere end at være et CO2 neutralt samfund. Vi bør stræbe mod at blive CO2 negative! Vi får brug for meget mere træ i fremtiden for at kunne bekæmpe klimaforandringerne og for at gøre vores planet til et ordentligt sted at være for mere end 10 mia. mennesker og for at beskytte alle vores plante- og dyrearter.

For mig er det meningsfyldt at teame up med Growing Trees Network Foundation og forfølge vores fælles mål om mere skov og en mere bæredygtig fremtid.

 

Andrea Gardner

Kommunikationscoach og Marketing Specialist

Andrea er kommunikations coach og marketing specialist, og en populær Hay House forfatter der har specialiseret sig i at skabe fængende budskaber for virksomheder og non-profit organisationer. Hun har en stor passion for naturen og hjælper med at skabe brands gennem story telling. Hendes virale video "The Power of Words" har åbnet hjerte og sind hos mere end 30 mio mennesker world wide.

Peter Søgaard

Biolog med speciale i Populationsbiologi, økologiske interaktioner og Conservation fra Aarhus Universitet

Har altid været naturnørd og engageret i naturbevarelse. Blev medlem af Greenpeace som 12-årig.
Har arbejdet professionelt med forvaltning af den danske natur siden 2007. Arbejder i dag med at integrere biodiversitetshensyn på tværs, dvs. biodiversitet i byudviklingen, biodiversitet i klimatilpasningen, biodiversitet i infrastukturen, biodiversitet i skovene m.fl.

Mål. At integrere biodiversitet i samfundsudviklingen – naturen er et bærende element i vores identitet.

Karsten Bjørno

Kommunikationschef i DANVA, vandsektorens brancheorganisation.

Skovrejsning har en dokumenteret positiv effekt på kvaliteten af grundvandet. Growing Trees Network er i sit arbejde med til at bevidstgøre om behovet for beskyttelse af vores drikkevand og samtidig engagere befolkningen i indsatsen. Det arbejde afføder respekt og anerkendelse.

 

Morten Dall

Innovationsjordemoder og serieiværksætter

Det er nemt at fortvivle og fortrænge, når nyhedsstrømmen buldrer afsted med kritiske problemer som klimaforandringer, massedød af bier og tab af biodiversitet. Som menig borger kan det være svært at se, at man kan gøre en nævneværdig, konkret forskel.
Heri ligger netop det smukke ved Growing Trees Network. Det bliver håndgribeligt for den enkelte, hvordan han/hun kan bidrage til at løse komplekse problemer - og samtidig bidrage til noget, som har rod dybt ned i vores sjæl.

Mit iværksætteri har gennem flere år graviteret omkring bæredygtighed. Derfor er det helt naturligt for mig at bakke op omkring Growing Trees Networks vigtige arbejde. Jeg elsker i øvrigt træer!
Som innovationsjordemoder har jeg gennem de sidste 15 år hjulpet en lang række virksomheder med at føde nye idéer og give dem en god start på livet. Jeg håber min erfaring kan bidrage til endnu flere træer i jorden.

BESTYRELSE

Lars Heiselberg Vang Jensen
Formand

Klimaudfordringerne viser nu med al tydelighed, at der er brug for at du, jeg og alle mennesker gør en markant indsats for at mindske unødigt forbrug, begrænse vores CO2 udledning og aktivt hjælpe naturen.
At det er muligt, at alle kan hjælpe nye Folkeskove via donerede penge til træer og jordopkøb… det synes jeg er smukt og vigtigt - ligesom vi har demokrati.

DNA’et for koncept Folkeskoven.dk er hvad vi kan når vi løfter i flok!

Tidligere har jeg arbejdet som Falckredder og fik som idemand og medstifter igangsat et ambulance-hjælpe projekt til Laos i Asien, hvor målet var etablering af lokal ambulancetjeneste. Sammen med mine gode venner og dygtige Falck kollegaer i projektet Team Laos Redningsmateriel til 3. Verdenslande lykkedes det os at skaffe 33 containere fyldt med ambulancer, hospitalsudstyr, sygeplejeartikler samt redningsmateriel. Efterfølgende forestod vi oplæring og undervisning af læger og sygeplejersker i brugen af udstyret.

Siden 2006 har jeg været selvstændig med undervisning, foredrag og coaching i naturen via min virksomhed PEOPLE & NATURE One nation – One Team.

Nu er det skovrejsning i ind- og udland, som mit hjerte brænder for.

Kim Nielsen
CEO

Kim er uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i Århus og har en fortid som direktør i IT branchen og har de sidste 10 år arbejdet som selvstændig konsulent, coach og rådgiver ved siden af opstarten af Growing Trees Network.

Kim siger: Da Lars tilbage i 2012 luftede sine tanker om at ville være med til at rejse 1 mio træer indenfor 3 år, tænkte jeg med samme: Det skal vi - det giver mening!
Siden da har vores mission været at gøre det muligt for private, virksomheder, foreninger og fonde at donere træer til rejsning af folkeskove i Danmark til beskyttelse af vores rene drikkevand. Vi har et fælles ansvar for en bæredygtig fremtid. Skovrejsning er vores bidrag!

Kim Agerfeldt
Menigt medlem

Ejer af flere virksomheder, og serie iværksætter med et brændende hjerte for optimale løsninger, specielt til energisektoren.

I min verden går bæredygtighed og business hånd i hånd, jeg tænker ud af boksen, og søger gerne en løsning, hvor CSR vægter højt. Min grønne tankegang og brede kendskab til emballageindustrien sikrer, at vi altid kan tilbyde en løsning, hvor alle materialer kan genanvendes. Det grønne er derfor en naturlig del af min arbejdsdag!

I mit private liv er jeg far til 3 fantastiske unger og gift med Louise som også forstår at udfordre mig på den positive måde.

Jeg er engageret i Growing Trees Network Foundation da jeg mener, at netop dette projekt er med til at sikre vores fælles fremtid i Danmark og forhåbentlig kan række langt ud over landets grænser. Jeg har kendt Lars i mange år, rejst med Lars og hjulpet med mange projekter til 3 verdens lande.

Jeg mener, det er en fælles opgave at sikre, og passe på vores fremtid sammen!