Ambassadører

Når musik bliver grøn

Musik er mere end toner, der sammensættes således, at de frembringer en vellydende melodi, hvis du spørger producer og sangskriver OYA, der har produceret og skrevet for artister såsom Nik & Jay og Morten Breum. For ham er musik noget, der er med til at skabe mening i verden, og netop derfor er han stolt af sin nye titel som ambassadør for Growing Trees Network Foundation.

Milepæl i min karriere
Samarbejdet med Growing Trees Network Foundation er helt sikkert en milepæl i min karriere. En forudsætning for at jeg kan skabe musik er nemlig, at jeg er inspireret; naturen er min største inspirationskilde, og det er her, jeg finder mig selv og finder en dybde, der gør, at jeg kan producere sange, der inviterer lytteren ind i et univers, der skaber mening.

Jeg er stolt og beæret over min nye rolle som ambassadør for Growing Trees Network. Som bannerfører for musikbranchen, opfordrer jeg alle til at reflektere over deres klimaindsats og støtte hvor de kan.

Livet er en rejse, der formes efter, hvordan individet vælger at gribe det an. Det samme gælder med musikken, der altid er åben for fortolkning, og som skaber mening i forskellige liv. I musikken såvel som i livet planter man, symbolsk set, mange frø, og man ser dem vokse og udvikle sig, hvilket er det smukke.

Rejsen er det smukke - med andre ord, og jeg glæder mig til at se frøene, vi planter, blive til træer, og jeg glæder mig til at producere musik, der tager sit udgangspunkt i paradiset omkring os, som vi selv kan være med til at skabe og dyrke: nemlig naturen.

OYA's blog om samarbejdet

OYA's Facebook

 

Store forventninger til samarbejdet med OYA
Vi glæder os meget til samarbejdet med OYA, som er et stort skridt på vejen til at skabe en grønnere verden.
At udnævne en ambassadør er et helt nyt tiltag i vores organisation og vi er stolte af at udnævne OYA som den første.
Hans engagerede, kreative og medmenneskelige natur ramte os alle dybt. Hans person og det netværk, han bevæger sig i - såvel nationalt som internationalt – åbner nogle helt nye muligheder for os.
Den musikalske vinkel er oplagt, fordi musik kan være med til at sprede budskaber mere effektivt. Folk husker og påvirkes af musik og lyrik på en anden måde end ved at læse endnu en artikel. Herved kan musikken være med til at samle mennesker i den gode sags tjeneste.

Vi har en lang række musikalske idéer og tiltag i støbeskeen, og glæder os til, sammen med OYA, at skabe fokus på behovet for at få plantet mange flere træer i nye Folkeskove.

Om OYA
OYA er platin vindende producer, sangskriver og musiker der lever for det kreative og kunstneriske øjeblik i musikken. Han er et følene og spirituelt menneske i konstant bevægelse. Han tror dybest inde, at hvis du tør følge dine drømme, så er alt muligt.
Med adskillige nummer 1 placeringer på hitlisterne rundt i verden, er han nu klar til at vise hvad der foregår inde bagved hos en moderne producer, sangskriver og musiker.

“Musikproduktion i verdensklasse opstår i det kreative flow og jeg ønsker at invitere alle til at være en del af denne skabelsesproces."

Lad os plante træer og gøre en forskel!

Presse:
Århus Lokalavis - Mød manden bag OYA
TV2 Østjylland - Østjylland redder lidt af verden
Lokalavisen Favrskov - Når musik bliver grøn
Pingvinnyt - Når musik bliver grøn