Folkeskovsprojekter med Naturstyrelsen
FSC® og PEFC - certificeret bæredygtig forvaltning af de statslige skovarealer
For Naturstyrelsen handler skovrejsningsprojekter om at plante ny skov, få mere natur, beskytte drikkevandsreserver og tilbyde bynære rekreative områder. Nye statsskove etableres gennem opkøb af landbrugsjord, som herefter omlægges til natur og skov.
Naturnær skovdrift
Mens skovdriften udfases på mange af Naturstyrelsens arealer, er der fortsat ca. 40.000 ha, som forvaltes efter principper for naturnær skovdrift. Det er en skovdrift, der understøtter skovens naturlige biologiske mekanismer og tager særlige hensyn til biodiversiteten.
Fokus på at sikre og fremme biodiversitet
Naturstyrelsen har fokus på at fremme biodiversiteten på de naturnære skovdriftsarealer ud over hvad skovdyrkningen efter naturnære principper fastlægger.
Naturstyrelsens skove har fredsskovsstatus og er certificeret efter ordningerne FSC® (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsment of Forest Certification). Salg af biomasse fra statens skove er endvidere certificeret efter biomasseordningen SBP. Læs mere her
Indvielse af Folkeskove med Naturstyrelsen
Når en Folkeskov indvies med et planteevent, er alle velkomne til at deltage i plantning af de sidste træer.
Information om Folkeskovsindvielser opdateres løbende på siden her
Se video af et plante event her
Se Naturstyrelsen plante Skævinge Folkeskov her

Holmdrup og Skårup Folkeskov - en del af Holmdrup Skov og Skårup Skov
I 2020 indgik Svendborg Kommune, Vand og Affald og Naturstyrelsen en samarbejdsaftale om skovrejsning ved Svenborg. Formålet er at beskytte grundvandet i området, hvorfra Skovmølleværket pumper drikkevand op til en stor del af kommunens borgere. Samt at etablere en offentlig, bynær og rekreativ skov, som bidrager med optag af CO2. Holmdrup Folkeskov tilplantes forår 2027 sammen med den nordlige del af Skårup Folkeskov - resten af Skårup Folkeskov plantes i 2029/30.
Antal træer og buske: 225.000
Projektstørrelse: Holmdrup Folkeskov 32 hektar, Skårup Folkeskov 38 hektar
Plantes i 3 etaper: forår 2027, efterår 2029 og forår 2030
Status: Åben for donation
Læs mere i Naturstyrelsens projektbeskrivelse her
Vær med når Folkeskovene indvies - datoer vil fremgå her

Højballe Folkeskov - en del af Højballe Skov nær Horsens
Naturstyrelsen har sammen med Horsens Kommune og Horsens Vand A/S indgået et samarbejde om skovrejsning ved Højballegård vandværk. Det primære formål med skovrejsningen er at beskytte Højballegårdværkets centrale indvindingsopland omkring kildepladsen. De store drikkevandsinteresser, der er knyttet til grundvandsmagasinerne i området sikres derved for fremtiden.
Antal træer og buske: 141.460 stk.
Projektstørrelse: 191 hektar
Plantetidspunkt: Foråret 2026
Status: Åben for donation
Læs mere i Naturstyrelsens projektbeskrivelse her
Højballe Folkeskov blev indviet d. 1. juni 2026 – se mere her

Himmelev Skovbadeskov & Folkeskov - en del af Himmelev Skov nær Roskilde
De første træer blev plantet i 2004. Området er i dag på 141 hektar, men hensigten er, at skoven med tiden bliver dobbelt så stor. Skoven er med til at sikre rent drikkevand i området, hvorfor der hverken bliver gødet eller sprøjtet for at hjælpe de unge træer op. Skoven er blevet etableret i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Roskilde Kommune og Københavns Energi A/S.
Etape 2:
Antal træer og buske: 85.000 stk.
Projektstørrelse: 53 hektar
Plantetidspunkt: Foråret 2026
Status: Åben for donation
Etape 1:
Antal træer og buske: 46.522 stk.
Projektstørrelse: 40 hektar
Plantetidspunkt: Efteråret 2024
Status: Lukket for donation
Læs mere i Naturstyrelsens projektbeskrivelse her
Se indslag om indvielsen af Himmelev Skovbadeskov & Folkeskov her
Færdigplantede Folkeskovsprojekter med Naturstyrelsen

Solhøj Fælled Folkeskov - en del af Solhøj Fælled natur- og skovrejsningsprojekt
Antal træer og buske doneret af sponsorer: 23.000 stk.
Plantetidspunkt: foråret 2022
Læs Naturstyrelsens projektbeskrivelse her

Tune Folkeskov - en del af Tune Skov
Antal træer og buske doneret af sponsorer: 42.880 stk.
Plantetidspunkt: i 2 etaper fra 2019 til 2021
Læs Naturstyrelsens projektbeskrivelse her

Aars Folkeskov - en del af Aars Skov
Antal træer og buske doneret af sponsorer: 32.295 stk.
Plantetidspunkt: efteråret 2020
Læs Naturstyrelsens projektbeskrivelse her

Himmerig Folkeskov - en del af Himmerig Skov nær Hinnerup
Antal træer og buske doneret af sponsorer: 52.495 stk.
Plantetidspunkt: foråret 2019
Læs Naturstyrelsens projektbeskrivelse her
"Skabelsen af tusind skove ligger i ét agern."
— Ralph Waldo Emerson

















