Mød vores professionelle partnere
Fundamentet og drivkraften bag de nye Folkeskove
Growing Trees Networks tætte samarbejde med Naturstyrelsen, gør det muligt for vore sponsorer at bidrage til etablering af nogle af de største natur- og skovrejsningsprojekter i Danmark.
For Naturstyrelsen handler skovrejsningsprojekter om at plante ny skov, få mere natur, beskytte drikkevandsreserver og tilbyde bynære rekreative områder. Nye statsskove etableres gennem opkøb af landbrugsjord, som herefter omlægges til natur og skov.
Opkøb af arealer sker ad frivillighedens vej, idet Naturstyrelsen køber ejendomme i området op, efterhånden som de bliver sat til salg. Derfor strækker et projekt sig typisk over flere årtier. Projekterne etableres i samarbejde med lokale interessenter, og i de nyere projekter er vandværker med til at finansiere.
Når arealerne er opkøbt, hjælper Growing Trees Network med at finde sponsorer til træerne. Herved rækker de statslige midler længere og nye skovrejsningsprojekter kan sættes i gang, hurtigere. Efter at skoven er etableret, står naturstyrelsen for den fremtidige pasning og drift.
Hvilke af Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter vi har støttet etableringen af siden 2018, kan du se her.
Naturnær skovdrift
Mens skovdriften udfases på mange af Naturstyrelsens arealer, er der fortsat ca. 40.000 ha, som forvaltes efter principper for naturnær skovdrift. Det er en skovdrift, der understøtter skovens naturlige biologiske mekanismer og tager særlige hensyn til biodiversiteten.
Fokus på at sikre og fremme biodiversitet
Naturstyrelsen har fokus på at fremme biodiversiteten på de naturnære skovdriftsarealer ud over hvad skovdyrkningen efter naturnære principper fastlægger.
Hvordan Naturstyrelsen tager særlig hensyn til biodiversiteten i statsskovene kan du læse mere om her.
Naturplant er vores samarbejdspartner på rejsning af Folkeskove hos private lodsejere og nogle kommuner.
Med over 20 års erfaring og mere end 600 gennemførte projekter sikrer de helhedsorienterede, naturrige skove, der er skræddersyet lodsejers ønsker og tager hensyn til områdets biodiversitet.
Naturplant råder over erfarne skovfogeder som har alle med mange års erfaring og som geografisk dækker hele landet.
Vi samarbejder med Naturplant fordi de forstår hvad en Folkeskov er og altid går det ekstra skridt for at give både lodsejer, sponsorer og gæster til skovindvielserne den bedste tænkelige oplevelse.
Med det stærke hold af skovfogeder, leverer Naturplant:
- Rådgivning og design: Professionelle skovfogeder sammensætter planten og udformningen af skoven med hensyn til hjemmehørende arter, variation og lokal økologi.
- Ansøgning og tilskud: Naturplant håndterer kommunikation med myndigheder, sagsbehandling og tilskudssøgning.
- Projektledelse og udførsel: Fra jordforberedelse og plantning til hegning, renholdelse og etableringspleje (typisk 2 år) og senere drift.
Læs mere på www.naturplant.dk.







![]()



















"Et samfund vokser, når gamle mennesker planter træer,
i hvis skygge de ved, de aldrig selv kommer til at sidde."
— Græsk ordsprog






