Støt skoleelevers undervisning i agroforestry og permakultur

Pris pr. træ: 16 kr. momsfrit

Skolebørn planter træer

”Demonstrationsshambaer” plantet ved skoler er en læringsproces, hvor eleverne deltager i træplantning og undervises i agroforestry og permakultur. Det tilstræbes, at jorden er dækket af afgrøder året rundt, så der samtidig kan produceres fødevarer til brug på skolerne. Dette er god træning for børnene og giver dem bedre forståelse af, hvordan klimaforandringer kan imødegås.

Skoleplantningerne udføres i flere distrikter sammen med lokale NGOer, hvor lokale planteskoler indgår.

Se eksempel på certifikat her

Skolernes rolle

Klimaforandringer og de seneste års tørke i Kenya har medført, at en del elever dropper ud af skolerne, fordi småbønderne ikke kan give børnene mad med til skolen og den lange skolevej.

Skolerne har derimod tit store arealer, hvor der kan etableres køkkenhaver og praktiseres agroforestry. Det er oplagt at der etableres ”demonstrationsshambaer”, hvor skolen samtidig producerer skolemad til børnene. Desuden fremmer det spredningen af viden omkring agroforestry, da børnene bringer deres viden hjem til forældrene, ligesom mange forældre er involveret i etableringen, og kopierer systemerne hjemme så godt de kan.

Demonstrationsshambaer

Der er indtil nu etableret 21 ”demonstrationsshambaer” ved skoler og mange af dem er begyndt at servere skolemåltider med hjemmedyrkede grøntsager.

System er noget dyrere at etablere end bare det at plante træer, da det indebærer opsamling af regnvand med udgravning af render mm. samt ofte etablering af hegn. Dette kræver oplæring ikke bare af skolelærere og elever, men også forældre som oftest deltager med frivillig arbejdskraft. Vejledningen og organiseringen af projekterne foregår mest i 3 eller flere faser, hvis det skal lykkes rigtig fint.

Kontakt information

Donationer til projektet vil etablere flere "demonstrationsshambaer" til gavn for elever, deres familier og lokalsamfundet.

For spørgsmål til donation kontakt os her

For spørgsmål til projektet kontakt:
Frans Theilby, Senioner uden Grænser
Mobil: 61 50 04 25 - seniorerudengraenser.dk

"At plante et træ er at tro på morgendagen."

– Audrey Hepburn