Få attraktivt tilskud til at plante skov

Din indsats i dag kan mærkes i generationer

 

Folkeskov på privat jord
Med et tilskud fra Growing Trees Network og vores træsponsorer kan private lodsejere få etableret en Folkeskov. Skovens CO2 lager tilkommer lodsejeren.

Det tilbyder vi i samarbejde med et professionelt skovrejsningsfirma som i årtier har hjulpet private lodsejere med at realisere ønsket om en skov på deres ejendom. De skaber skove med rig, varieret og vild natur ved at sammensætte skovens planter, så de passer til arealets lokation, tiltrækker insekter og fugle samt giver gode levebetingelser for skovens vilde dyr.

Hvad er en Folkeskov?
Folkeskove rejses med træer doneret af borgere, virksomheder, organisationer, fonde mm. Folkeskovene bidrager bl.a. til:

  • Oplagring af CO2 og modvirkning af global opvarmning.
  • Sikring af rent drikkevand, når der plantes over grundvandsmagasiner.
  • Mere natur og øget biodiversitet.
  • Skabelse af nye rekreative områder.

Effekten af skove afhænger af lokation, lokale forhold og fremtidig drift.

Folkeskove kan plantes med særligt fokus på biodiversitet
Over halvdelen af danske plante- og dyrearter er knyttet til skoven, hvilket inkluderer mange truede dyrearter. Skove med forskellige træarter og med både unge, gamle og døde træer giver grobund for størst mulig variation i plante- og dyrelivet og dermed den højeste biodiversitet.

Ved ønske om tilplantning af denne skovtype benytter vi 100% hjemmehørende arter og har fokus på:

  • I designfasen, at se på omgivelserne og evt. udnytte naturlig tilgroning af selvsåede træer.
  • Muligheden for at anvende reduceret jordbearbejdning i kulturfasen.
  • Integration af lysåben natur, søer o.l.
  • Plantning af de arter, der i forvejen er i området så dyre- og planteliv spreder sig ind på det nye areal.
  • At lodsejer kan vælge, hvor stort et areal der ønskes til selvsåede træer.

Donationerne finansierer

  • Klargøring af jord og indkøb af planter.
  • Tilplantning af op til 4.000 træer pr. hektar på arealer, hvor der plantes træer. Herudover kan skovene indeholde stier, søer og grønne arealer.
  • 2 års etableringspleje der sikrer træerne de bedst mulige vækstbetingelser.

Afhængig af projektstørrelse kan der være midler til at dække hegning, hvis nødvendigt, de første år.

Forudsætninger

  • Folkeskovene pålægges fredskovsstatus.
  • Skoven skal drives bæredygtigt jævnfør skovloven.
  • Vedligeholdelse de 2 første år.
  • Forsikring mod brand skal tegnes.

Efter de første 2 år med etablering og pleje af skoven har lodsejer ansvaret for den fremtidige pleje.

Fordele

  • Attraktivt tilskud.
  • Kort behandlingstid af ansøgninger hele året.
  • Mindre bureaukrati og større fleksibilitet.
  • Skoven og fremtidige gevinster ved bæredygtig tynding tilhører lodsejeren.
  • Lodsejer kan frit disponere over skovens CO2 lager.

Om tilskuddet

  • Kr. 14,40 + moms pr. træ.
  • Kr. 57.600 + moms pr. hektar.
  • Minimum 1,5 hektar.
  • Mulighed for fortsat hektarstøtte.
  • Ansøgningsfrist: Løbende hele året.

Vi forventer, at lodsejere der vælger tilskud fra os, også vil kunne få indkomstkompensation (29.500 kr./ha), samt tilskud til urørt skov (15.000 kr./ha) oveni.

Hermed bliver tilskuddet pr. ha du modtager fra os på minimum 87.100 kr. pr. ha

"Betragter vi tingenes sande natur, er ethvert grønt træ langt mere herligt,
end hvis det var lavet af guld og sølv
"

— Martin Luther