Skab plads til nye skygger!

– giv naturen et løft i dag

Som privatperson kan du være med til at gøre en forskel for klima, natur og fremtidige generationer. Du bestemmer selv, hvor mange træer du vil donere – og hvor ofte.

Engangsdonation
Klik på ”Støt”-knappen øverst til højre, og vælg det antal træer, du ønsker at donere i vores shop.

  • Opgiver du dit CPR-nummer, indberetter vi automatisk din donation til SKAT. I 2025 kan du få fradrag for private donationer op til 19.000 kr.
  • Du vælger selv, hvilken skov din donation skal gå til – vælger du ikke, fordeler vi træerne på vores projekter.
  • Efter betaling modtager du en bekræftelsesmail og et certifikat. Kort tid efter får du også mulighed for at få et personligt certifikat til dig selv – eller til en gave.

Fast månedlig donation
Vil du gøre en endnu større forskel? Vælg en fast månedlig donation via ”Støt”-knappen.

  • Opgiver du dit CPR-nummer, indberetter vi automatisk dine donationer til SKAT (fradrag op til 19.000 kr. i 2025).
  • Dine træer allokeres til åbne Folkeskove, hvor alle kan være med.
  • Du får en bekræftelsesmail og et certifikat.
  • Ønsker du at stoppe din donation, kontakter du os – så stopper betalingen fra den efterfølgende måned.

Ny donationsmulighed via MobilePay
For dig som doner betyder det, at når du taster 800801, scanner vores QR-kode eller trykker på dette link: MobilePay bliver du præsenteret for muligheden for at donerer et engangsbeløb eller oprette en månedlig betaling.

Fordel ved den nye MobilePay løsning

  • Automatisk skattefradrag
    Ved slutningen af kalenderåret vil du i din MobilePay App blive spurgt om hvilke af de donationer du har foretaget i løbet af året du ønsker fradrag for.
  • Fuld kontrol over dine faste betalinger
    Du bestemmer selv hvilket beløb du ønsker at støtte med og kan vælge at ændre beløb og dato for hvornår det trækkes, samt stoppe støtten.
  • Fuldt overblik
    I appen kan du se hvor meget du over tid har doneret til de forskellige formål du har valgt at støtte.

Vi introducerer denne mulighed som et hurtigt alternativ til vores eksisterende løsning på hjemmesiden. Forskellen er, at du på vores hjemmeside får en oversigt over hvilke skovrejsningsprojekter der er åbne for donationer. Denne mulighed har du ikke via MobilePay – ud over at eventuelle ønsker i beskedfeltet.

Pris pr. træ

  • Danmark: kr. 20,00
  • Udland: kr. 16,00

Lav din egen indsamling
Ønsker du at lave din egen indsamling på arbejde, i skolen, foreningen eller andet, stiller vi 2 muligheder til rådighed:

  1. Vi stiller et unikt MobilePay nummer til rådighed.
  2. Din indsamling navngives og oprettes som en valgmulighed på vores donationsside.

Indsamlingen foregår igennem os og vi holder dig løbende orienteret om, hvordan det går.

Vi aftaler til hvilket skovrejsningsprojekt indsamlingen skal gå og over hvor lang tid. For mere information, kontakt os her

Folkeskovsindvielser
Hvor det er muligt afholdes Folkeskovsindvielser i samarbejde med vores partnere. Her kan fremmødte deltage i en hyggelig fejring af skoven, der typisk indvies med et par taler, en fælles skovsang og efterfølgende håndplantning af træer. En plantepind kan dekoreres fx med dit navn eller en tegning og sættes ved et af træerne du planter. Træet kan også dedikeres til klimaet, en du har kær, biodiversitet, en taknemmelighed, til minde om en kær mistet – eller andet, der er af betydning for dig.

  • Ved indvielser af Folkeskove på offentlig jord er alle velkommen til at deltage. Tag familie, venner, naboer, kolleger m.fl. med til et folkeligt event for klimaet.
  • Plantesæson er forår og efterår
  • En event-oversigt bliver løbende opdateret her

"Even if I knew that tomorrow the world would go to pieces,
I would still plant my apple tree."

— Martin Luther